Før, under og efter opholdet

Før opholdet:

Du bedes altid ringe og booke tid, før din hund skal passes hos os. 

Hunden bedes ved ankomst være almindelig vaccineret og vaccineret mod kennelhoste (den vaccine, der skal op i snuden) samt være behandlet mod lopper.
Derudover skal din hund have en gyldig ansvarsforsiking. 

Du er velkommen til at ringe og aftale et besøg før opholdet, så du og din hund kan få en rundvisning på pensionen, og vi kan hilse på hinanden.

Bemærk venligst, at vi ikke modtager hvalpe under 6 måneder uden særlig aftale. 
Dette er af hensyn til hvalpen, men du er velkommen til at tage en snak med os om det :)

Under opholdet:

Vi kan tilbyde vores gæster både mad, bløde tæpper og andre behageligheder, men det er vores erfaring, at vores firbenede venner også er glade for at have noget "hjemmefra" fx deres egen kurv, tæppe, bold, bamse, kødben eller lign.

Vi har tæt kontakt til hundene i dagligdagen og er opmærksomme på individuelle behov. 

Hundene er på intet tidspunkt sammen med andre hunde, men de kan se og lugte hinanden i løbegårdene. 
Hvis der er tale om to/flere hunde fra samme hjem, vil de naturligvis være i samme boks/løbegård med mindre andet aftales.

Vi gør rent og giver frisk vand samt foder to gange dagligt, mens hundene er ude. 

Vi fodrer med Kromix og har rigtig gode erfaringer med det. Langt de fleste hunde kan tåle det, da det er uden farve- og tilsætningsstoffer. 
Hvis du medbringer specialfoder og/eller medicin giver vi selvfølgelig gerne dette efter dine anvisninger.  

Hvis din hund mod forventning skulle blive syg eller dårlig under opholdet hos os, kontakter vi selvfølgelig en dyrlæge - dette forebeholder vi os ret til at gøre på ejers regning. 

Efter opholdet:

Der betales som udgangspunkt ved afhentning. Se evt. mere under "priser". 

Vær venligst behjælpelig med at huske at få eventuelle medbragte ting (fx kurv, legetøj, foder, medicin eller lign.) med hjem igen ved afhentning. 

Bemærk: Vi kan ikke tilbyde at erstatte medbragte ting ved "uheld".